{"id":12500,"date":"2022-07-22T16:37:45","date_gmt":"2022-07-22T16:37:45","guid":{"rendered":"http:\/\/cozinhadave.com\/?p=12500"},"modified":"2023-08-15T10:28:18","modified_gmt":"2023-08-15T10:28:18","slug":"hvad-er-ost-gouda","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/cozinhadave.com\/da\/hvad-er-ost-gouda\/","title":{"rendered":"Hvad er Gouda ost\u00a0"},"content":{"rendered":"

Gouda-osten stammer fra midten af det 16. \u00e5rhundrede og har f\u00e5et sit navn fra byen Gouda i Tjekkiet. Nederlandene<\/a>. Gouda-osten endte med at f\u00e5 sit navn, fordi det var en ost med en meget st\u00e6rk tilstedev\u00e6relse i den lokale handel i den p\u00e5g\u00e6ldende by. P\u00e5 trods af referencen og hyldesten til den hollandske by produceres denne ost nu over hele verden. <\/p>\n\n\n\n

\"Hvad<\/figure>\n\n\n\n

I dag er \"gouda\" faktisk blevet en f\u00e6llesbetegnelse for alle oste med egenskaber, der minder om den oprindelige version af delikatessen. <\/p>\n\n\n\n

Det skyldes, at denne ost ikke har en BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), dvs. at dens egenskaber, produktionsmetoder og ingredienser ikke er beskyttet af EU's klassificering. Derfor er den hollandske goudaosts originalitet g\u00e5et tabt i \u00e5renes l\u00f8b og er endt med at blive tilpasset af andre lande. <\/p>\n\n\n\n

Hvad er gouda-ost? <\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Goudaost er oprindeligt lavet af s\u00f8dm\u00e6lk fra k\u00f8er. Nogle sm\u00e5 producenter v\u00e6lger at bruge gede- eller f\u00e5rem\u00e6lk i produktionen af denne ost, hvilket giver helt andre resultater. <\/p>\n\n\n\n

En ost med en bl\u00f8d konsistens, som er meget popul\u00e6r i Europa. Den har en lang historie i den hollandske kultur, men er nu en del af kulturen mange steder. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Historien om gouda-ost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

De f\u00f8rste omtaler af Gouda g\u00e5r tilbage til omkring 1184<\/strong>er en af de \u00e6ldste registrerede oste i verden. I den gamle hollandske tradition var produktionen af ost og mejeriprodukter generelt (som f.eks. sm\u00f8r) en kvindeopgave. B\u00f8ndernes koner udf\u00f8rte derfor denne vigtige ostefremstillingsfunktion for familien og videregav deres viden til deres d\u00f8tre. <\/p>\n\n\n\n

I dag fremstilles de fleste hollandske Gouda-oste industrielt, men nogle landm\u00e6nd (ansl\u00e5et 300) producerer den stadig i h\u00e5nden p\u00e5 deres g\u00e5rde. Denne version kaldes boerenkaas<\/em> (\"bondeost\"), som igen er den beskyttede (registrerede) form af Gouda-ost. <\/p>\n\n\n\n

Det er interessant at bem\u00e6rke, at osten b\u00e6rer navnet Gouda, men i mods\u00e6tning til, hvad de fleste tror, er det ikke, fordi den blev produceret i byen af samme navn. Denne ost var faktisk meget markedsf\u00f8res p\u00e5<\/em> i byen Gouda og endte med at f\u00e5 dette navn. <\/p>\n\n\n\n

Det skyldes, at nogle byer i Holland i middelalderen kunne erhverve sig feudale rettigheder, der garanterede dem et monopol p\u00e5 visse produkter. Det, der skete, var, at Gouda i det hollandske amt fik markedsrettighederne til denne ost samt eneret p\u00e5 et lokalt marked, hvor landm\u00e6ndene kunne s\u00e6lge den.<\/p>\n\n\n\n

Alle ostene blev bragt til markedspladsen i Gouda, hvor ostemagerne, der var kendetegnet ved deres str\u00e5hatte i forskellige farver, bar b\u00f8ndernes oste. Ostestykkerne vejede normalt omkring 16 kilo og skulle l\u00e6sses p\u00e5 trilleb\u00f8re. K\u00f8berne smagte p\u00e5 osten og forhandlede om prisen i en slags studehandel. N\u00e5r v\u00e6rdien var afgjort, tog b\u00e6rerne osten med til et bestemt vejningssted og afsluttede salget. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Smag og konsistens af goudaost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Gouda er en af de mest popul\u00e6re oste i verden. En stor del af denne titel skyldes, at det er en mild ostevariant, der appellerer til de fleste ganer. Det er en ost med f\u00e5 huller og en delikat, let saltet skorpe.<\/p>\n\n\n\n

Som jeg sagde tidligere, handler navnet \"gouda-ost\" meget mere om den m\u00e5de, den tilberedes p\u00e5, end om dens oprindelse. Alderen, eller snarere ostens modenhed, er den afg\u00f8rende faktor for dens endelige smag. <\/p>\n\n\n\n

Yngre gouda-oste, dvs. dem, der er modnet i kortere tid, har en bl\u00f8d, glat konsistens og en delikat smag, som nogle eksperter beskriver som \"n\u00e6sten s\u00f8d\". Nogle beskriver den med noter af bl\u00f8d karamel.<\/p>\n\n\n\n

Den langtidsmodnede version af goudaost vil derimod \u00e6ndre sin konsistens fuldst\u00e6ndigt og blive fastere, stivere og mere smuldrende. I denne version vil du smage aromaer og smage, der er mere sm\u00f8ragtige og minder om n\u00f8dder. <\/p>\n\n\n\n

En anden faktor, som \u00e6ndrer sig meget afh\u00e6ngigt af modningsgraden, er ostens farve. En ung gouda har en lysende gul farve, der minder om \u00e6ggeblomme. En langtidsmodnet goudaost vil have en m\u00f8rkegul farve, mere uigennemsigtig, med lidt glans og sm\u00e5 hvide krystaller, der let kan ses p\u00e5 overfladen.<\/p>\n\n\n\n

 Disse saltkrystaller, som findes i mere modne udgaver af ost, forveksles ofte med saltkrystaller, som kan dannes p\u00e5 overfladen p\u00e5 grund af saltningsprocessen. Men det er ikke det, de er. Disse hvidlige klynger er faktisk stykker af tyrosin, som er en aminosyre. Faktisk er det en af de nemmeste og mest visuelle m\u00e5der at identificere en lagret og moden ost p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

 Der findes ogs\u00e5 versioner, som g\u00e5r ud over den oprindelige smag af goudaost. Vi kan her n\u00e6vne forskellige versioner som gouda med bacon, gouda med tr\u00f8fler og endda gouda med kommen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvilke forskellige typer gouda-ost findes der?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5ske har du aldrig v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5 osteklassifikationer, men jeg kan forsikre dig om, at det slet ikke er som de detaljerede klassifikationer i Holland. <\/p>\n\n\n\n

I Holland varierer klassificeringen af ost efter ostens alder (modningstid), som kan klassificeres som \"jong\" (ung) eller \"oud\" (gammel). Hvis vi g\u00e5r mere i detaljer, klassificerer holl\u00e6nderne deres oste i 6 kategorier efter alder:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Ung eller ny Gouda<\/strong> : i en alder af 4 uger<\/li>\n\n\n\n
  • Gouda modnet ung<\/strong> : 8 til 10 uger<\/li>\n\n\n\n
  • Modnet Gouda<\/strong> : 16 til 18 uger<\/li>\n\n\n\n
  • Ekstra Gouda<\/strong> - modnet: 7 til 8 m\u00e5neder<\/li>\n\n\n\n
  • Gammel eller fuldt modnet gouda<\/strong> : 10 til 12 m\u00e5neder<\/li>\n\n\n\n
  • Meget gammel eller meget gammel Gouda <\/strong>: mere end 12 m\u00e5neder<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    \"\u00c6ldre\" oste, det vil sige oste, der er modnet i l\u00e6ngere tid, har en kraftigere smag og farve, mens yngre oste er bl\u00f8dere og mere delikate. <\/p>\n\n\n\n

    Det er vigtigt at understrege, at disse klassifikationer ikke definerer kvalitet. En ost, der er modnet i l\u00e6ngere tid, er ikke n\u00f8dvendigvis en bedre ost. De er blot ingredienser, der bruges i forskellige tilberedninger, og som harmonerer bedre med specifikke tilberedninger. <\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Forskelle mellem gouda- og cheddarost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Det er almindeligt at overveje at erstatte cheddarost med goudaost i opskrifter. Det skyldes ofte, at det er oste med en st\u00e6rk farve og smag, og at man derfor fejlagtigt tror, at de smager ens. <\/p>\n\n\n\n

    Den f\u00f8rste visuelle forskel mellem de to oste er tilstedev\u00e6relsen af en skorpe. Goudas karakteristiske gule skorpe er et n\u00f8dvendigt kendetegn for Gouda, mens Cheddar slet ikke har nogen skorpe. <\/p>\n\n\n\n

    En anden faktor, der viser forskellen mellem disse to oste, er fedtindholdet. Gouda har et fedtindhold p\u00e5 76 procent, mens cheddar har et fedtindhold p\u00e5 mellem syv og 40 procent. Bare ved at r\u00f8re ved den kan man nemt se, at Gouda er en mere fed ost.<\/p>\n\n\n\n

    Stadig i tr\u00e5d med fedtindholdet smelter Gouda lettere end Cheddar, som er fastere, fordi den indeholder mindre fedt. <\/p>\n\n\n\n

    Men det vigtigste er m\u00e5ske at n\u00e6vne smagsforskellen mellem de to oste. Cheddar, som er en klassiker til burgere, er meget st\u00e6rkere i smagen. Jeg siger ikke, at Gouda er en ost med en svag eller meget mild smag; tv\u00e6rtimod, netop fordi den ogs\u00e5 er en ost med en st\u00e6rk smag, kan den give anledning til denne tvivl. Cheddar overstr\u00e5ler den dog stadig med hensyn til smag.  <\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Sundhedsm\u00e6ssige fordele ved gouda-ost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Hvis du er fan af ost, vil du blive glad for at vide, at det er en sund tilf\u00f8jelse til din kost. Med n\u00e6sten 200 milligram calcium pr. 28,3 g er goudaost en god kilde til calcium. <\/p>\n\n\n\n

    Hvis du er laktoseintolerant, skal du vide, at goudaost indeholder mindre end 1 gram kulhydrater pr. portion p\u00e5 28,3 g, hvilket betyder, at den har et lavt indhold af laktose og kan v\u00e6re lettere at ford\u00f8je. Men hvis du har f\u00e5et konstateret allergi over for kom\u00e6lk, b\u00f8r du undg\u00e5 goudaost. Kom\u00e6lk er et meget almindeligt f\u00f8devareallergen, som p\u00e5virker op til 3% af alle b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

    Selv om vi har den uheldige vane at indtage langt mere natrium, end vi burde, er det n\u00f8dvendigt for, at vores kroppe kan fungere ordentligt. N\u00e5r det er sagt, er det v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at en portion goudaost indeholder 10% af den daglige m\u00e6ngde natrium, som vores kroppe har brug for. <\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Den ern\u00e6ringsm\u00e6ssige v\u00e6rdi af goudaost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    I dette emne tager vi udgangspunkt i 28,3 g, fordi det er omregningen af 1 ounce, et meget almindeligt m\u00e5l for masse i Europa og derfor det m\u00e5l, der bruges i de kilder, som denne artikel er baseret p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

    Kalorier og natrium<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

    En del af 28.35 gram<\/strong> Gouda-ost har 101 kalorier<\/strong>, 7,1 gram protein<\/strong>, 7,8 gram fedt<\/strong> og 232 milligram natrium<\/strong>. Denne ost er en god kilde til protein og calcium, men har et h\u00f8jt indhold af m\u00e6ttet fedt og natrium. Disse ern\u00e6ringsm\u00e6ssige oplysninger kommer fra USDA.<\/p>\n\n\n\n

    Med 101 kalorier pr. 28,3 g er goudaost en kaloriefattig f\u00f8devare. Mere end 70% af disse kalorier kommer fra fedt og omkring 27% fra protein.<\/p>\n\n\n\n

    Sukker og kulhydrater<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

    Som langt de fleste oste har Gouda et lavt indhold af kulhydrater. 28,3g<\/strong>  af ost har 0,6 gram kulhydrater i alt<\/strong>. De fleste af disse kulhydrater kommer i form af sukker. Sukkerindholdet kommer dog fra det naturlige sukker i kom\u00e6lk, laktose. Interessant nok indeholder Gouda-ost ingen fibre. <\/p>\n\n\n\n

    Fedtstoffer og kolesterol<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

    Gouda-ost har 7,8 gram fedt i alt<\/strong>Goudaost indeholder 5 gram m\u00e6ttet fedt, 2,2 gram enkeltum\u00e6ttet fedt, 0,8 gram flerum\u00e6ttet fedt og 32 milligram kolesterol. Med s\u00f8dm\u00e6lk som hovedingrediens er det meste af fedtet i goudaost m\u00e6ttet.<\/p>\n\n\n\n

    Proteiner og aminosyrer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

    Hvad ang\u00e5r protein, er denne ost en god kilde til protein af h\u00f8j kvalitet, der giver 7,1 gram pr. 28,3 g<\/strong>. At v\u00e6re en Protein af h\u00f8j kvalitet<\/strong>Goudaost indeholder alle de essentielle aminosyrer.<\/p>\n\n\n\n

    Vitaminer og mineraler<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

    Goudaost er en god kilde til vitaminer og mineraler. En portion p\u00e5 28,3 g giver 10% eller mere af den daglige v\u00e6rdi af calcium, fosfor, zink og B12-vitamin.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    S\u00e5dan fremstilles gouda-ost<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

    Ostefremstillingsprocessen er lang og fuld af detaljer. Hver ost har sine egne specifikationer, som udg\u00f8r dens vigtigste egenskaber. Her beskriver vi i detaljer processen med at lave Gouda-ost:<\/p>\n\n\n\n

    F\u00f8rst<\/strong> – DET<\/strong> Pasteurisering af m\u00e6lk<\/strong>Det er den proces, der fjerner bakterier fra m\u00e6lken og g\u00f8r den sikker at indtage. M\u00e6lken opvarmes til 72\u00b0C<\/strong>efterfulgt af hurtig afk\u00f8ling. Dette er et obligatorisk krav til ost fremstillet i New Zealand og er med til at garantere et sikkert produkt. <\/p>\n\n\n\n

    Sekund<\/strong> – Formning af ostemassen<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n

    Bakterierne tils\u00e6ttes til m\u00e6lken i karret ved 29\u00b0C for at g\u00f8re den sur<\/strong>. Bakteriekultur introducerer 'gode' bakterier som spiller en vigtig rolle i hele fremstillingsprocessen. Temperaturen skaber ideelle betingelser for bakteriernes v\u00e6kst, og det sure milj\u00f8 hj\u00e6lper med at forhindre forurening.<\/p>\n\n\n\n

    Ostel\u00f8be tils\u00e6ttes m\u00e6lken, n\u00e5r den n\u00e5r en bestemt pH-v\u00e6rdi. Det f\u00e5r m\u00e6lkeproteinet til at koagulere og adskille sig fra den flydende valle.<\/p>\n\n\n\n

    Tredje <\/strong>– Udsk\u00e6ring af ostemassen<\/strong>N\u00e5r den koagulerede m\u00e6lk er fast - den viser et rent brud, n\u00e5r den testes - sk\u00e6res den i sm\u00e5 stykker. N\u00e5r man sk\u00e6rer ostemassen, slipper der mere valle ud, og fugtindholdet i den f\u00e6rdige ost reduceres. Gouda er en halvh\u00e5rd ost, s\u00e5 ostemassen sk\u00e6res i mindre stykker end bl\u00f8dere oste, netop for at frigive mere fugt.<\/p>\n\n\n\n

    For det fjerde - frigivelse af serummet<\/strong>N\u00e5r ostemassen er lille nok, udskiftes sk\u00e6reudstyret med omr\u00f8ringsudstyr. En stor del af vallen frig\u00f8res fra karret, hvorefter der tils\u00e6ttes varmt vand, og temperaturen \u00f8ges under konstant omr\u00f8ring. Ved at fortynde vallen og \u00f8ge temperaturen frig\u00f8res der mere valle fra ostemassen.<\/p>\n\n\n\n

    Femte - Lister<\/strong>N\u00e5r ostemassen er fast nok, komprimeres den for at presse mere valle ud og f\u00e5 den til at h\u00e6nge sammen. Den sammenpressede ostemasse m\u00e6rkes, sk\u00e6res i blokke, l\u00e6gges i forme og presses.<\/p>\n\n\n\n

    \n